Om Hans Frederiksen A/S

Historie


1. juli 1973 blev Hans Frederiksen Automobiler etableret af Hans-Kristian Frederiksen. Virksomheden på Slagelsevej i Kalundborg startede som en Shell tank med tilhørende kiosk og værksted, hvor Hans Frederiksen reparerede biler. Her begyndte han at leje biler ud, som senere blev til køb og salg af biler.

1977 byggede Hans Frederiksen Automobiler et nyt værksted for at opdatere tanken til en moderne servicestation med vaskehal, som fik beliggenhed over for Shell tanken på Slagelsevej. På tidspunktet havde virksomheden ekspanderet til 4 medarbejdere stadig med køb, salg og reparation af biler.

1980 blev Hans Frederiksen Automobiler autoriseret BMW forhandler og senere kom det japanske bilmærke, Honda, også til virksomheden.

1987 flytter virksomheden og køber nye lokaler på Elmegade 31 i Kalundborg, hvor virksomheden også har beliggenhed i dag.

1989 træder Hans Frederiksens søn, Tom Frederiksen, til og Hans Frederiksen Automobiler bliver underforhandler af Fiat i Kalundborg.

1991 bliver Hans Frederiksen Automobiler efter lang overvejelse Ford forhandler i Kalundborg, hvilket stadig er en stor del af forretningen i dag.

1994 overtager Tom Frederiksen halvdelen af Hans Frederiksen Automobiler.

1. oktober 2012 overtager Hans Frederiksen Automobiler Brdr. Olsens serviceværksted i Kalundborg og Tom Frederiksen overtager Brdr. Olsen i Holbæk og ændrer navnet til Bin2Bil Holbæk. Brdr. Olsen i Kalundborg kommer under Hans Frederiksen Automobiler. Ved overtagelsen af Brdr. Olsen kommer der endnu et nyt bilmærke til Hans Frederiksen Automobiler - det franske Renault, som virksomheden stadig forhandler i dag.

2014 Kommer der et nyt rumænsk bilmærke, Dacia, til Danmark, som Hans Frederiksen Automobiler bliver forhandler af.

1. maj 2016 overtager Hans Frederiksen Automobiler virksomheden Kalundborg Autoservice A/S, som har forhandlet Hyundai i Kalundborg i 24 år. Med overtagelsen fulgte seks medarbejdere, nye lokaler og et helt nyt bilmærke til Hans Frederiksen Automobiler.

I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen foretog Hans Frederiksen Automobiler et generationsskifte til Tom Frederiksen, som i dag også driver Bin2Bil A/S i Holbæk. Ved generationsskiftet ændrede Hans Frederiksen Automobiler ApS navn til Hans Frederiksen A/S, da man ønskede at holde fast i det gamle navn - og dermed også de gamle værdier.

Mathias Lykke bliver i forbindelse med generationsskiftet ansat som ny forretningschef til fremadrettet at drive og lede firmaet - hvilket han også gør i dag.

I dag er Hans Frederiksen A/S Kalundborg og Bin2Bil A/S Holbæk under samme koncern og ejet af Tom Frederiksen.
Hans Frederiksen A/S forhandler i dag mærkerne Ford, Renault, Dacia og Hyundai.

Vision

Vores vision hos Hans Frederiksen A/S er vedvarende at levere kvalitet og tillid i det produkt vi leverer! Motivation og uddannelse af dygtigt personale er afgørende herfor!

Kontakt mig