Revisionspligt — hvornår gælder den?

Hvad betyder revisionspligt?

Revisionspligt betyder, at selskabets årsregnskab skal revideres af en godkendt revisor. Revisor undersøger regnskabet og afgiver en revisionspåtegning med høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl.

Pligten følger selskabet. Er selskabet omfattet af revisionspligt, kan årsregnskabet ikke aflægges uden den krævede revision. Er selskabet ikke omfattet, kan revision stadig vælges frivilligt.

To ting bliver ofte blandet sammen med revision:

Revision er ikke bogføring. Bogføringen er den løbende registrering af virksomhedens økonomi. Revisionen er en efterfølgende kontrol af årsregnskabet og det materiale, der ligger bag.

Revisor overtager ikke ledelsens ansvar. Ledelsen har fortsat ansvaret for bogføringen og årsregnskabet, også når en revisor udfører revisionen.

Hvad indebærer en revision i praksis?

En revision er en planlagt undersøgelse af årsregnskabet. Revisor tilrettelægger arbejdet efter, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst, og fokuserer kontrollen på de områder, der kræver mest opmærksomhed.

Forløbet består typisk af:

en forståelse af virksomheden, dens aktiviteter og de systemer, tallene kommer fra en vurdering af, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst stikprøver og kontrol af udvalgte bilag, transaktioner og afstemninger indhentelse af dokumentation og, hvor det er relevant, eksterne bekræftelser vurdering af væsentlige regnskabsmæssige skøn en afsluttende gennemgang af årsregnskabet, før revisionspåtegningen afgives

Revision er stikprøvebaseret og giver høj grad af sikkerhed – ikke en garanti for, at regnskabet er uden fejl.

For virksomheden betyder det i praksis, at bogføringen bør være afstemt, og dokumentationen være tilgængelig, når revisionen går i gang. Jo bedre materialet er forberedt, desto mere effektivt kan revisionen gennemføres.

Hvilke virksomheder har revisionspligt?

Kapitalselskaber som ApS og A/S er som udgangspunkt omfattet af revisionspligt. Mindre selskaber kan dog fravælge revision, hvis betingelserne er opfyldt.

De fleste mindre ApS’er aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B. Større virksomheder og virksomheder omfattet af særlige regler kan have revisionspligt uden samme mulighed for fravalg.

Det er vigtigt at skelne mellem tre ting:

Regnskabsklassen bestemmer, hvilke krav der gælder til årsrapporten. Revisionspligten bestemmer, om årsregnskabet skal revideres. Indsendelsesfristen bestemmer, hvornår årsrapporten skal være indsendt.

Et selskab kan derfor godt have fravalgt revision og stadig være forpligtet til at udarbejde og indsende en årsrapport.

Hvornår kan revisionen fravælges?

Et selskab i regnskabsklasse B kan som udgangspunkt fravælge revision, hvis det i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af disse tre grænser:

Selskabet må altså godt overskride én af grænserne, så længe de to øvrige ikke overskrides.

Fravalget sker ikke automatisk, når tallene er under grænserne. For et eksisterende selskab skal fravalget besluttes korrekt på den ordinære generalforsamling og opfylde de formelle krav.

Der gælder særlige regler blandt andet for nystiftede selskaber, holdingvirksomheder og visse virksomheder.

Hvordan regner man grænserne ud?

De tre grænser vurderes for hvert regnskabsår. Det afgørende er, hvor mange af grænserne selskabet overskrider – ikke hvor meget en enkelt grænse overskrides med.

Et eksempel:

I år 1 og år 2 er kun omsætningsgrænsen overskredet. I år 3 overskrides alle tre grænser, men ét år alene er ikke nok til at udløse revisionspligt efter toårsreglen.

Hvis selskabet også i det efterfølgende regnskabsår overskrider mindst to af grænserne, bliver det omfattet af revisionspligt.

For holdingvirksomheder gælder særlige regler for opgørelsen, og for nystiftede selskaber gælder særlige regler i det første regnskabsår.

Hvad sker der, når selskabet vokser ind i revisionspligten?

Når selskabet overskrider mindst to af de tre grænser i to regnskabsår i træk, bliver det omfattet af revisionspligt.

Revisionen bliver relevant allerede for det andet regnskabsår, hvor mindst to af grænserne overskrides. Det er derfor en god idé at følge udviklingen i løbet af året frem for først at opdage revisionspligten, når årsregnskabet skal udarbejdes.

Har selskabet tidligere fravalgt revision, ophører fravalget, når betingelserne for revisionspligt igen er opfyldt.

En førstegangsrevision kan desuden kræve ekstra arbejde, fordi revisor blandt andet skal forholde sig til åbningsbalancen og tidligere perioder, som ikke nødvendigvis har været revideret.

Kan udvidet gennemgang træde i stedet for revision?

Ja, for visse virksomheder kan udvidet gennemgang være et alternativ til revision.

Udvidet gennemgang er en erklæring med sikkerhed, men arbejdet er mindre omfattende end ved en revision. Den kan derfor være relevant for mindre virksomheder, der er omfattet af revisionspligt, men opfylder betingelserne for at vælge udvidet gennemgang i stedet.

Det er ikke det samme som at fravælge revision. Virksomheden vælger i stedet en anden erklæringsform med sikkerhed.

Om udvidet gennemgang kan anvendes, afhænger af virksomhedens størrelse og øvrige forhold og skal derfor vurderes konkret.

Hvad er forskellen på revision og en assistanceerklæring?

Ved revision efterprøver revisor årsregnskabet og afgiver en konklusion med høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl.

Ved assistance med opstilling hjælper revisor med at opstille årsregnskabet på grundlag af virksomhedens egne oplysninger. Revisor udfører ikke revision eller review af oplysningerne, og assistanceerklæringen giver derfor ingen sikkerhed for regnskabet.

En assistanceerklæring kan derfor ikke erstatte revision, hvis selskabet er revisionspligtigt.

For mange mindre selskaber, der lovligt har fravalgt revision, kan assistance med opstilling derimod være en relevant løsning.

Hvad sker der, hvis årsrapporten ikke bliver revideret?

Hvis et selskab har revisionspligt, skal den indsendte årsrapport indeholde den krævede revisionspåtegning.

Indsendes en årsrapport uden den krævede revision, er årsrapporten ikke aflagt i overensstemmelse med de krav, der gælder for selskabet. Erhvervsstyrelsen kan kræve forholdet bragt i orden og i sidste ende pålægge ledelsen eller virksomheden sanktioner efter de gældende regler.

Fravalg af revision ændrer heller ikke fristen for årsrapporten. Revisionen skal derfor planlægges, så både revision og årsrapport kan være færdige inden indsendelsesfristen.

Typiske fejl

Der regnes på ét år. Et enkelt år over grænserne er som udgangspunkt ikke nok. Toårsreglen skal vurderes korrekt.

Der ses kun på omsætningen. Balancesum og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede er selvstændige grænser på lige fod med omsætningen.

Fravalg forveksles med automatisk fritagelse. Det er ikke nok, at selskabet ligger under grænserne. Fravalget skal gennemføres korrekt.

En assistanceerklæring forveksles med revision. Assistance med opstilling giver ikke sikkerhed og kan ikke opfylde en revisionspligt.

Revisionspligten opdages for sent. Når selskabet vokser, bør grænserne følges løbende, så en eventuel revision kan planlægges i god tid.

Hvornår giver revision mening, selv når den ikke er et krav?

Revision kan have værdi, selv om selskabet har mulighed for at fravælge den.

Det gælder især, når andre end den daglige ledelse skal bruge regnskabet. Det kan eksempelvis være ved finansiering, nye investorer eller medejere, et kommende salg eller en ejerkreds, hvor ikke alle deltager i den daglige drift.

Revision giver en uafhængig kontrol af årsregnskabet og en erklæring med høj grad af sikkerhed. Den ekstra sikkerhed kan være relevant, når andre skal træffe beslutninger på baggrund af regnskabet.

For et mindre selskab med få ejere, overskuelig drift og ingen eksterne krav kan revision omvendt være mere, end virksomheden har brug for.

Den rigtige løsning afhænger derfor ikke kun af, hvad loven kræver, men også af hvem der skal bruge regnskabet, og hvad det skal bruges til.

---

Denne guide er generel information om reglerne om revisionspligt og erstatter ikke konkret rådgivning i den enkelte sag.